Vi skal have bedre lærere

Jeg har en læreruddannelse, hvilket ganske sandsynligt gør mig partisk i den her sammenhæng.

Jeg har gået og tænkt lidt over tingene på det sidste. Der er snart kommunalvalg og det er ikke nogen hemmelighed at jeg partipolitisk placerer mig til venstre fra midten, alligevel er jeg i tvivl om hvor min stemme skal placeres til det kommende valg.

Selvom jeg ikke arbejder i folkeskolen vil jeg umiddelbart gerne sætte mit kryds et sted, hvor jeg stoler på at politikeren gør noget aktivt for folkeskolens kvalitet.
Min store udfordring er så - med forårets konflikt på skoleområdet i baghovedet, hvad vil det sige at gøre noget godt for folkeskolen og dennes kvalitet?

En del kandidater skriver slagord som "jeg vil arbejde for at der kommer bedre lærere i skolerne". Ærligt talt er det noget af det mest provokerende jeg kan komme på. Intentionerne er formodentligt udmærkede, men især hvis ordene kommer fra et af regeringspartiernes kandidater, så er det som en rød klud. For endnu en gang ligger der, ganske vidst mellem linjerne, en forståelse af at de nuværende lærere ikke er gode nok.

Ingen kan i udgangspunktet være imod at vi hæver kompetencerne hos lærerne, gerne gennem efter-videreuddannelse, kurser og lignende, men jeg er så træt af den konstante fortælling om lærerne som ikke gør det godt nok - og med de her mange slagord - fra politikere som er del af partier der (i mine øjne) har gjort en hel profession fortræd, svinet dem til i offentligheden og udelukket dem fra deres arbejdspladser, for at kunne gennemføre en politisk reform som skulle financieres gennem overenskomstmidler... jamen så har ellers sikkert rare og dygtige kandidater mistet chancen for min stemme.

Vi skal have en bedre skole - og vi kommer den nærmere med glade, engagerede lærere som mærker at de er værdsat. Det føler de næppe, når de hele tiden mødes med slagord der mellem linjerne fortæller dem at de ikke er dygtige nok.

 

Tak DAB

Efter gårsdagens indlæg blev udgivet er der kommet endnu en krølle på historien.
I går modtog vi 2 breve, sendt som A-post med kopier af henholdsvis fraflytningserklæring fra benævnte ekskone - og tilflytningserklæring fra undertegnede. Begge dele sendt til min kæreste og uden mit navn på kuverten. Det synes jeg er pusseløjerligt, for i al fald den sidste kuvert omhandler mig og inkluderer dokumenter med mit cpr-nummer på.

Det sjove ved brevet om inflytningserklæringen, er at de meget nydeligt skriver:

Det er nu noteret at Mette XXX er indflyttet på adressen, vi kan dog ikke notere hende på lejekontrakten da den allerede er indgået og derfor ikke kan ændres.


......

Kære DAB

Tak fordi i bruger både mine penge og min tid så effektivt. Jeg ville ikke ane hvad jeg skulle bruge nogle af delene til ellers.
Jeg synes det er alletiders at så meget bureaukrati skal sættes igang, for IKKE at putte mig på en lejekontrakt.
Taget i betragtning at jeg siden maj 2012 har haft folkeregisteradresse på adressen synes jeg det er meget mærkeligt, at så meget omstændighed skal sættes i værk.
Jeg er spændt på om jeg næste gang jeg ringer til jer angående noget omkring vores bolig, kan få lov til at tale med jer, uden at skulle verificere mig selv - eller om i nu når i har modtaget min tilflyttererklæring vil bruge den til noget som helst?

Jeg er i øvrigt nysgerrig på om i også hvis jeg blot boede til leje hos en kammerat, ville vælge at sende mit cpr nummer til vedkommende, uden at bede mig om godkendelse heraf?

Venlig hilsen

Hende der bare er helt tosset med bureaukrati og lemfældig omgang med cpr numre


...

(Jeg har ikke sendt ovenstående tekst, forsøger bare at få lidt luft for min frustration over så meget besvær)

Jeg skulle jo bare betale regningen...

I forbindelse med at vi har fået fællesøkonomi er blevet rigtig voksne, paragtige og sat, har min kæreste skiftet bank fra Danske Bank til Jyske Bank.
Danske Bank har så som et sidste krampagtigt forsøg på at yde en service, afmeldt alle hans PBS uden at give besked videre til hverken os, eller den nye bank.
Det har betydet at vi uden at vide det ikke har fået betalt vores regninger for september til tiden.

Da vi opdagede det, var det fordi vi ikke kunne se huslejebetalingen. Det blev vi naturligvis stærkt bekymrede over og jeg kontaktede Jyske Bank som forsøgte at få tingene ordnede med Danske Bank. Danske Bank var stærkt usamarbejdsvillige, de vidste ikke noget om noget - og da slet ikke om vores PBS. De kunne ikke se hvor de var blevet af, hvilke aftaler de havde afmeldt.. eller hvor problemet i øvrigt var, for vi var jo ikke kunder hos dem.... TAK DANSKE BANK!!!

Så begyndte opgaven med at ringe til de folk vi skyldte penge.

Med de almene handelsdrivende gik alt som smurt, jeg fik bare regningerne lidt senere og udsat betalingsdatoen.
Da jeg ringede til DAB blev det dog lidt besværligt. De ville ikke sende regningen, da de alligevel sendte rykkere om et par dage... jamen okay så.. det kan jo ikke være så slemt..

4 dage efter fik vi et girokort og et brev. Et brev som orienterede os om, at vi ville blive opkrævet et rykkergebyr på 270 kr...

PBS fungerer sådan, at det ikke altid kan nå at komme med når man tilmelder det i indeværende mdr. Så selvom vi tilmeldte huslejen til PBS kunne vi ikke være sikre på at den gik igennem for oktober.
Så endnu en gang måtte jeg ringe til DAB.

Samtalen forløb som følger:

Mig: Det er Mette, jeg har nogle spørgsmål ang. min regning
Dame: Hvad er dit lejenr
Mig: *oplyser en række tal*
Dame: Hvor bor i henne?
Mig *oplyser boligforeningens navn*
Dame - nu irriteret: JA.. så skal der jo 2 nuller foran lejenummeret, ellers kan jeg jo ikke slå det op, vel?
Mig: Øh.. det vidste jeg ikke
Dame: Nå.. men så er du *navn på min kærestes ekskone*
Mig: Ehm nej.. det er jeg ikke..
Dame: *navn på ekskone* - jeg skal bruge dit cpr nummer
Mig: Jeg hedder Mette, ikke *navn på ekskone* og hvad skal du med cpr nummeret når du ved hvor vi bor? Vi skal bare have tilsendt regningen for oktober???!
Dame: Så må din kæreste jo få orden på sine ting... *ekskone* står på lejekontrakten.
Mig: Nå, men det er længe siden hun har boet der. Og jeg vil bare gerne have regningen for oktober, og undgå et rykkergebyr på 300 kr.
Dame - sur: Vi har ikke rykkergebyrer på 300 kr. det er 270 kr.
Mig:Jo.. men så 270 kr. vi vil bare gerne undgå at skulle betale det igen, for det var lidt irriterende og lidt meget. Også når årsagen var Danske Banks rod i sagerner - OG jeg havde ringet ind for at få en regning
Dame: I har ikke betalt
Mig: Det forstår jeg ikke
Dame: Jeg kan ikke se jeres betaling for september
Mig: Det synes jeg er sært, for vi har betalt girokortet
Dame: Ja, men i har ikke betalt gebyret
Mig: Hva'ba?
Dame: Ja, det skal jo betales, det slipper i altså ikke for
Mig: Nå.. men det troede jeg jo vi havde betalt
Dame: Det har i ikke
Mig: Det forstår jeg ikke
Dame: Det slipper i ikke for
Mig:????
Dame: Det ryger på næste regning
Mig: Nå.. men skal vi så betale 600 kr i gebyr for at få regningen?
Dame? Det er 270 kr
Mig: Ja.. men to gange?
Dame: I har ikke betalt..
Mig: Skal jeg betale to gange? For at få regningen for oktober? Er der så gebyr igen
Dame: Nej, det er gebyret for september. Du må læse din post ordentligt, det kommer først på oktoberregningen
Mig: Hvordan får jeg så den regning? Og er der rykkergebyr for at i sender den?
Dame: Nej, den kan jeg jo sende til din kæreste
Mig: Okay? Vil du så gøre det?
Dame: Ja, jeg kan jo ikke sende den til dig, for *navn på ekskone* står på lejekontrakten og det har din kæreste pligt til at få orden på
Mig - nu ret træt: Hvordan gør vi så det?
Dame: Ja, det er jo hans ansvar
Mig: Ja.. men nu siger jeg han gerne vil løse det.. hvad gør vi?
Dame: Han skal jo sende en fraflyttererklæring - og den skal hun skrive under på
Mig: Okay.. hvor får jeg sådan en, og hvad gør vi hvis hun ikke vil skrive under? Hun bor ret langt væk og der er en årsag til at de er skilt?
Dame: Det er det i skal. Og hvis du vil bo i lejligheden så skal du også udfylde en tilflyttererklæring...
Mig - meget træt: Okay.. sender du det så til os sammen med regningen?
Dame: Ja, jeg sender det til HAM
Mig:... okay.. så til ham...

Det viser sig ved samtale med kæresten, at da ekskonen og han blev skildt - så indsendte de dokumentation herfor til DAB, fik det skrevet i aftalen med statsamtet og flyttede folkeregisteradressen for ekskonen... det er åbenbart ikke nok til at DAB ændrer lejekontrakten.. suk..
Ekskonen har underskrevet og alt er send afsted.. men tænk at det skal være så svært at betale en regning

Tak til Danske Bank.. og tak til DAB... i har virkelig styr på servicen..

Kære Frank

Kære Frank Jensen

Først vil jeg fortælle dig, at jeg er meget ked af den behandling du måtte stå model til i onsdags.
Det er aldrig rart på den måde, at være objekt for en folkemængdes vrede. Fra min plads godt nede på plænen, du kunne nok ikke se mig for røg og damp, men der hvor jeg stod ca. midt for, var det tydeligt at der var optræk til ballade allerede inden du gik på.
Ca. 30 mennesker med røde/sorte flag dukkede op, marcherede frem og væssede deres kampråb til det øjeblik du ville entrere scenen.

Jeg kan forstå der er modstand,  jeg er også en af de vælgere som troede på en socialdemokratisk regering ville bedre forholdende, troede på de radikale slagord om at vi skulle have tillid til hinanden og især lærerne. Jeg blev slemt skuffet og jeg forstår at mange er vrede.

De 30 kampklare fanebærere gav sig til at råbe, buehe, larme. De omkringstående gik med. De omkringstående bestod så vidt jeg kunne se, især af lærere, skuffede lærere, lærere som er trætte, kede af det og som føler sig kørt over. Lærere som er vrede  - ikke kun på regeringen - men også på dig som del af KL og dermed del af forhandlingen, dig som del af Socialdemokraterne - og dermed del af en skolereform der bekymrer, skræmmer og på en mærkelig vis skal financeres af lærernes overenskomst"forhandlinger".
Jeg forstår dælme godt de lod sig gribe af stemningen og gav sig til at råbe med. Det er nemt at blive lidt høj af den slags stemning.
Ærligt, blev jeg da også grebet af stemningen og en enkelt gang da du sagde noget, noget der gik mig imod, der slap et bueh! mine læber.

Jeg er ked af at de ikke viste deres skuffelse og modstand ved at vende ryggen til i tavshed. Det ærgrer mig, fordi jeg tror det havde været en meget mere højlydt protest. Det ærgrer mig at vi i dagene efter har talt mere om protesten end om talerne - og om det vi reelt er så enormt uenige om.

Selvom jeg kan mærke jeg er sur på jer, mener jeg ikke man skal stå model til noget så voldsomt. Jeg vil rose dig for at gennemføre på trods af røgbomber og larm. Det tyder på at du trods alt, tror på det du laver - hvilket jeg, selvom jeg i øjeblikket ikke helt kan genkende en socialdemokratisk politik i det, må tage hatten af overfor.

Venlig Hilsen

Mette

At den nuværende situation er en spindoktors våde drøm..

Det er godt nok smart.
Regeringen får KL til at lockoute lærerne, regeringen nægter at lave et regeringsindgreb på trods af hvor mange det påvirker - det er jo Den Danske Model.
Det lyder jo smukt, for Den Danske Model er noget vi skal værne om. Alligevel virker det lidt lorent, når nu vores statsminister har udtalt at reformen af folkeskolen skulle financeres af lærernes overenskomst, når nu det hele tydeligt er aftalt spil og der er fundet resultatkontrakter som betinges af hvordan overenskomstforhandlinger udmøntes. Åbenbart kan man godt blande sig i nogle dele af overenskomstforhandlingerne - men når nu lockouten er i gang, så skal det død og pine være mellem arbejdsmarkedets parter.

Der hvor det smarte greb i mine øjne ligger, er der hvor man imens der er vældig debat om lærernes forhold, så vedtager man en "vækstpakke" der piller ved virkelig mange menneskers levegrundlag, det drejer sig om reformer af kontanthjælpen og reformer af SU'en. Samtidig bliver der rodet med offentlighedsloven så åbenheden omkring arbejdsprocesserne forringes.

Elegant, i ly af en næsten lammende konflikt - kan man foretage ualmindeligt mange krumspring, for forældrene er optagede af at få en hverdag til at hænge sammen og en stor del af dem som normalt råber vagt i gevær, de har travlt med at protestere over at Den Danske Model er under markant pres.

Selvom jeg er imod mange af de ting der foregår, må jeg alligevel bukke mig i støvet overfor den velgennemtænkte strategi.

Laksemanden

Forleden var jeg på vej hjem til forstaden fra en dag i København. Jeg havde forvildet mig ind i en stillekupe i S-toget. I forvejen elsker jeg den måde en stillekupe forstår at samle forskellige grupper af mennesker. Der er typisk følgende grupper til stede: "Teenager der ikke har forstået konceptet/er i trods over konceptet", "træt mand på vej hjem fra arbejdet", "ualmindeligt sur ældre dame som løser sudoku," "person som har forstået konceptet men ufrivilligt bryder det"  - fx ved at tygge sit bolche eller høre høj musik i høretelefoner - og naturligvis "person som er virkelig træt af at folk ikke bare kan fatte at man skal være stille!".
De grupper kan virkelig forstå at skule til hinanden på en sådan tur.

Denne dag havde jeg fået sat mig overfor "person som er virkelig træt af at folk ikke bare kan fatte at man skal være stille". Det var allerede tydeligt at da jeg satte mig og vist ikke var helt stille nok da jeg satte mig til rette. Da så der kom en dame ind, talende, med en blind mand som hun førte ind og sidde, så var jeg klar. Det her skulle nok blive godt! En blind mand kan jo umuligt have styr på stillekupeens uskrevne regler, samtidig er det ikke socialt acceptabelt at irettesætte en handicappet der ikke kan gøre for det.

Inden episoden med den blinde mand rigtig kunne udvikle sig, kom der en ny og endnu mere spændende situation. Ind kom en mand der så en smule nusset ud. Han satte sig ved siden af mig og ud af sin inderlomme i jakken, hev han en pakke med gravad laks.
Til min store fascination og nydelse, valgte manden at begynde at spise laksen med de bare fingre. Den største nydelse var dog damen overfor der gjorde store øjne, mens hun ihærdigt forsøgte ikke at kigge.
Da jeg havde tjekket at jeg ikke blev filmet, det kunne jo være skjult kamera eller tilsvarende, lod jeg mig blot fascinere af den uvante situation og af stemningen i stillekupeen.

Da laksen var spist lagde han pakningen fra sig på sædet ved siden af sig. Alle i kupeen drog et lettelsens suk (undtagen mig som lige havde lagt an til et smug-foto af laksepakken, der nu lå på den modsatte side af ham). Til min indre jubel fremdrog han så endnu en pakke pålæg. Menueen udviklede sig nu til endnu en ret primært bestående af salt og fedt - nemlig rullepølse!. Endnu en gang blev der med nydelse fortæret en gourmetoplevelse i mit påsyn.

Da han var færdig med at spise gav han sig til at smånynne, så skiftede han plads et par gange før han stod af.

Tak til laksemanden for at berige min dag!

Lidt om mig

Hvem kan fortælle om sig selv, uden også at fortælle om andre? Jeg har i al fald slemt svært ved det.

Jeg bor i en forstad til København, sammen med min familie. En familie som består af min kæreste som er 15 år ældre end jeg, hans yngste datter som er 17 og vores hund som er 9 år gammel. Selv er jeg for nyligt blevet 29 for første gang.
Min kærste har desuden en datter på 21 som bor ude.

Jeg er uddannet folkeskolelærer, men arbejder indenfor beskæftigelsesområdet. Jeg er farvet af min tid i studenterbevægelsen - og må siges at være politisk engageret, omend jeg ikke længere er meldt ind i et parti.

Tidligere har jeg blogget på http://studiemad.blogspot.dk/ , men tiderne har ændret sig og jeg tænker jeg trænger til en ny, men lignende, platform for mine skriblerier.

Bloggen her tænker jeg som et supplement. Et sted hvor jeg kan skrive om de ting jeg ser og oplevet. En slags uddybning til facebook.