Laksemanden

Forleden var jeg på vej hjem til forstaden fra en dag i København. Jeg havde forvildet mig ind i en stillekupe i S-toget. I forvejen elsker jeg den måde en stillekupe forstår at samle forskellige grupper af mennesker. Der er typisk følgende grupper til stede: "Teenager der ikke har forstået konceptet/er i trods over konceptet", "træt mand på vej hjem fra arbejdet", "ualmindeligt sur ældre dame som løser sudoku," "person som har forstået konceptet men ufrivilligt bryder det"  - fx ved at tygge sit bolche eller høre høj musik i høretelefoner - og naturligvis "person som er virkelig træt af at folk ikke bare kan fatte at man skal være stille!".
De grupper kan virkelig forstå at skule til hinanden på en sådan tur.

Denne dag havde jeg fået sat mig overfor "person som er virkelig træt af at folk ikke bare kan fatte at man skal være stille". Det var allerede tydeligt at da jeg satte mig og vist ikke var helt stille nok da jeg satte mig til rette. Da så der kom en dame ind, talende, med en blind mand som hun førte ind og sidde, så var jeg klar. Det her skulle nok blive godt! En blind mand kan jo umuligt have styr på stillekupeens uskrevne regler, samtidig er det ikke socialt acceptabelt at irettesætte en handicappet der ikke kan gøre for det.

Inden episoden med den blinde mand rigtig kunne udvikle sig, kom der en ny og endnu mere spændende situation. Ind kom en mand der så en smule nusset ud. Han satte sig ved siden af mig og ud af sin inderlomme i jakken, hev han en pakke med gravad laks.
Til min store fascination og nydelse, valgte manden at begynde at spise laksen med de bare fingre. Den største nydelse var dog damen overfor der gjorde store øjne, mens hun ihærdigt forsøgte ikke at kigge.
Da jeg havde tjekket at jeg ikke blev filmet, det kunne jo være skjult kamera eller tilsvarende, lod jeg mig blot fascinere af den uvante situation og af stemningen i stillekupeen.

Da laksen var spist lagde han pakningen fra sig på sædet ved siden af sig. Alle i kupeen drog et lettelsens suk (undtagen mig som lige havde lagt an til et smug-foto af laksepakken, der nu lå på den modsatte side af ham). Til min indre jubel fremdrog han så endnu en pakke pålæg. Menueen udviklede sig nu til endnu en ret primært bestående af salt og fedt - nemlig rullepølse!. Endnu en gang blev der med nydelse fortæret en gourmetoplevelse i mit påsyn.

Da han var færdig med at spise gav han sig til at smånynne, så skiftede han plads et par gange før han stod af.

Tak til laksemanden for at berige min dag!