Kære Frank

Kære Frank Jensen

Først vil jeg fortælle dig, at jeg er meget ked af den behandling du måtte stå model til i onsdags.
Det er aldrig rart på den måde, at være objekt for en folkemængdes vrede. Fra min plads godt nede på plænen, du kunne nok ikke se mig for røg og damp, men der hvor jeg stod ca. midt for, var det tydeligt at der var optræk til ballade allerede inden du gik på.
Ca. 30 mennesker med røde/sorte flag dukkede op, marcherede frem og væssede deres kampråb til det øjeblik du ville entrere scenen.

Jeg kan forstå der er modstand,  jeg er også en af de vælgere som troede på en socialdemokratisk regering ville bedre forholdende, troede på de radikale slagord om at vi skulle have tillid til hinanden og især lærerne. Jeg blev slemt skuffet og jeg forstår at mange er vrede.

De 30 kampklare fanebærere gav sig til at råbe, buehe, larme. De omkringstående gik med. De omkringstående bestod så vidt jeg kunne se, især af lærere, skuffede lærere, lærere som er trætte, kede af det og som føler sig kørt over. Lærere som er vrede  - ikke kun på regeringen - men også på dig som del af KL og dermed del af forhandlingen, dig som del af Socialdemokraterne - og dermed del af en skolereform der bekymrer, skræmmer og på en mærkelig vis skal financeres af lærernes overenskomst"forhandlinger".
Jeg forstår dælme godt de lod sig gribe af stemningen og gav sig til at råbe med. Det er nemt at blive lidt høj af den slags stemning.
Ærligt, blev jeg da også grebet af stemningen og en enkelt gang da du sagde noget, noget der gik mig imod, der slap et bueh! mine læber.

Jeg er ked af at de ikke viste deres skuffelse og modstand ved at vende ryggen til i tavshed. Det ærgrer mig, fordi jeg tror det havde været en meget mere højlydt protest. Det ærgrer mig at vi i dagene efter har talt mere om protesten end om talerne - og om det vi reelt er så enormt uenige om.

Selvom jeg kan mærke jeg er sur på jer, mener jeg ikke man skal stå model til noget så voldsomt. Jeg vil rose dig for at gennemføre på trods af røgbomber og larm. Det tyder på at du trods alt, tror på det du laver - hvilket jeg, selvom jeg i øjeblikket ikke helt kan genkende en socialdemokratisk politik i det, må tage hatten af overfor.

Venlig Hilsen

Mette