Det er godt nok smart.
Regeringen får KL til at lockoute lærerne, regeringen nægter at lave et regeringsindgreb på trods af hvor mange det påvirker - det er jo Den Danske Model.
Det lyder jo smukt, for Den Danske Model er noget vi skal værne om. Alligevel virker det lidt lorent, når nu vores statsminister har udtalt at reformen af folkeskolen skulle financeres af lærernes overenskomst, når nu det hele tydeligt er aftalt spil og der er fundet resultatkontrakter som betinges af hvordan overenskomstforhandlinger udmøntes. Åbenbart kan man godt blande sig i nogle dele af overenskomstforhandlingerne - men når nu lockouten er i gang, så skal det død og pine være mellem arbejdsmarkedets parter.
Der hvor det smarte greb i mine øjne ligger, er der hvor man imens der er vældig debat om lærernes forhold, så vedtager man en "vækstpakke" der piller ved virkelig mange menneskers levegrundlag, det drejer sig om reformer af kontanthjælpen og reformer af SU'en. Samtidig bliver der rodet med offentlighedsloven så åbenheden omkring arbejdsprocesserne forringes.
Elegant, i ly af en næsten lammende konflikt - kan man foretage ualmindeligt mange krumspring, for forældrene er optagede af at få en hverdag til at hænge sammen og en stor del af dem som normalt råber vagt i gevær, de har travlt med at protestere over at Den Danske Model er under markant pres.
Selvom jeg er imod mange af de ting der foregår, må jeg alligevel bukke mig i støvet overfor den velgennemtænkte strategi.
fredag den 19. april 2013
torsdag den 11. april 2013
Laksemanden
Forleden var jeg på vej hjem til forstaden fra en dag i København. Jeg havde forvildet mig ind i en stillekupe i S-toget. I forvejen elsker jeg den måde en stillekupe forstår at samle forskellige grupper af mennesker. Der er typisk følgende grupper til stede: "Teenager der ikke har forstået konceptet/er i trods over konceptet", "træt mand på vej hjem fra arbejdet", "ualmindeligt sur ældre dame som løser sudoku," "person som har forstået konceptet men ufrivilligt bryder det" - fx ved at tygge sit bolche eller høre høj musik i høretelefoner - og naturligvis "person som er virkelig træt af at folk ikke bare kan fatte at man skal være stille!".
De grupper kan virkelig forstå at skule til hinanden på en sådan tur.
Denne dag havde jeg fået sat mig overfor "person som er virkelig træt af at folk ikke bare kan fatte at man skal være stille". Det var allerede tydeligt at da jeg satte mig og vist ikke var helt stille nok da jeg satte mig til rette. Da så der kom en dame ind, talende, med en blind mand som hun førte ind og sidde, så var jeg klar. Det her skulle nok blive godt! En blind mand kan jo umuligt have styr på stillekupeens uskrevne regler, samtidig er det ikke socialt acceptabelt at irettesætte en handicappet der ikke kan gøre for det.
Inden episoden med den blinde mand rigtig kunne udvikle sig, kom der en ny og endnu mere spændende situation. Ind kom en mand der så en smule nusset ud. Han satte sig ved siden af mig og ud af sin inderlomme i jakken, hev han en pakke med gravad laks.
Til min store fascination og nydelse, valgte manden at begynde at spise laksen med de bare fingre. Den største nydelse var dog damen overfor der gjorde store øjne, mens hun ihærdigt forsøgte ikke at kigge.
Da jeg havde tjekket at jeg ikke blev filmet, det kunne jo være skjult kamera eller tilsvarende, lod jeg mig blot fascinere af den uvante situation og af stemningen i stillekupeen.
Da laksen var spist lagde han pakningen fra sig på sædet ved siden af sig. Alle i kupeen drog et lettelsens suk (undtagen mig som lige havde lagt an til et smug-foto af laksepakken, der nu lå på den modsatte side af ham). Til min indre jubel fremdrog han så endnu en pakke pålæg. Menueen udviklede sig nu til endnu en ret primært bestående af salt og fedt - nemlig rullepølse!. Endnu en gang blev der med nydelse fortæret en gourmetoplevelse i mit påsyn.
Da han var færdig med at spise gav han sig til at smånynne, så skiftede han plads et par gange før han stod af.
Tak til laksemanden for at berige min dag!
De grupper kan virkelig forstå at skule til hinanden på en sådan tur.
Denne dag havde jeg fået sat mig overfor "person som er virkelig træt af at folk ikke bare kan fatte at man skal være stille". Det var allerede tydeligt at da jeg satte mig og vist ikke var helt stille nok da jeg satte mig til rette. Da så der kom en dame ind, talende, med en blind mand som hun førte ind og sidde, så var jeg klar. Det her skulle nok blive godt! En blind mand kan jo umuligt have styr på stillekupeens uskrevne regler, samtidig er det ikke socialt acceptabelt at irettesætte en handicappet der ikke kan gøre for det.
Inden episoden med den blinde mand rigtig kunne udvikle sig, kom der en ny og endnu mere spændende situation. Ind kom en mand der så en smule nusset ud. Han satte sig ved siden af mig og ud af sin inderlomme i jakken, hev han en pakke med gravad laks.
Til min store fascination og nydelse, valgte manden at begynde at spise laksen med de bare fingre. Den største nydelse var dog damen overfor der gjorde store øjne, mens hun ihærdigt forsøgte ikke at kigge.
Da jeg havde tjekket at jeg ikke blev filmet, det kunne jo være skjult kamera eller tilsvarende, lod jeg mig blot fascinere af den uvante situation og af stemningen i stillekupeen.
Da laksen var spist lagde han pakningen fra sig på sædet ved siden af sig. Alle i kupeen drog et lettelsens suk (undtagen mig som lige havde lagt an til et smug-foto af laksepakken, der nu lå på den modsatte side af ham). Til min indre jubel fremdrog han så endnu en pakke pålæg. Menueen udviklede sig nu til endnu en ret primært bestående af salt og fedt - nemlig rullepølse!. Endnu en gang blev der med nydelse fortæret en gourmetoplevelse i mit påsyn.
Da han var færdig med at spise gav han sig til at smånynne, så skiftede han plads et par gange før han stod af.
Tak til laksemanden for at berige min dag!
Lidt om mig
Hvem kan fortælle om sig selv, uden også at fortælle om andre? Jeg har i al fald slemt svært ved det.
Jeg bor i en forstad til København, sammen med min familie. En familie som består af min kæreste som er 15 år ældre end jeg, hans yngste datter som er 17 og vores hund som er 9 år gammel. Selv er jeg for nyligt blevet 29 for første gang.
Min kærste har desuden en datter på 21 som bor ude.
Jeg er uddannet folkeskolelærer, men arbejder indenfor beskæftigelsesområdet. Jeg er farvet af min tid i studenterbevægelsen - og må siges at være politisk engageret, omend jeg ikke længere er meldt ind i et parti.
Tidligere har jeg blogget på http://studiemad.blogspot.dk/ , men tiderne har ændret sig og jeg tænker jeg trænger til en ny, men lignende, platform for mine skriblerier.
Bloggen her tænker jeg som et supplement. Et sted hvor jeg kan skrive om de ting jeg ser og oplevet. En slags uddybning til facebook.
Jeg bor i en forstad til København, sammen med min familie. En familie som består af min kæreste som er 15 år ældre end jeg, hans yngste datter som er 17 og vores hund som er 9 år gammel. Selv er jeg for nyligt blevet 29 for første gang.
Min kærste har desuden en datter på 21 som bor ude.
Jeg er uddannet folkeskolelærer, men arbejder indenfor beskæftigelsesområdet. Jeg er farvet af min tid i studenterbevægelsen - og må siges at være politisk engageret, omend jeg ikke længere er meldt ind i et parti.
Tidligere har jeg blogget på http://studiemad.blogspot.dk/ , men tiderne har ændret sig og jeg tænker jeg trænger til en ny, men lignende, platform for mine skriblerier.
Bloggen her tænker jeg som et supplement. Et sted hvor jeg kan skrive om de ting jeg ser og oplevet. En slags uddybning til facebook.
Abonner på:
Opslag (Atom)